CSR Ansvarlighed for arbejdsmiljø

Erklæring fra Nordic Maskin & Rail og Malus

Med dette dokument erklærer Nordic Maskin & Rail og Malus, at vi efterlever følgende standarder for arbejdsmiljø:

Affald og genanvendelse

Vi sikrer, at:

  • Affald, herunder genanvendeligt affald, er sorteret efter de danske miljømyndigheders regler og bliver nyttiggjort eller bortskaffet til godkendte modtageanlæg.
  • Farligt affald er mærket, opbevaret og håndteret efter myndighedernes anvisning til miljøgodkendte modtageanlæg.

Vi er bekendt med og respekterer kravene til sortering og håndtering, herunder genanvendelse af affald, som de kommer til udtryk i dansk lovgivning i bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, LBK nr. 879 af 26. juni 2010 med tilhørende bekendtgørelser.

Den danske lovgivning er i overensstemmelse med EU direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald, EU direktiv 2006/66/EF om batterier, EU direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr. Transportforordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab samt Basel-konventionen om grænseoverskridende transport af affald.

Vores håndtering af affald bliver kontrolleret af de lokale miljømyndigheder. Hvis virksomheden overtræder de danske regler for affald, herunder genanvendeligt affald, kan de ansvarlige straffes med bøde og i skærpede tilfælde med fængsel i op til to år.

Almen sundhedsfremme

Vi sikrer, at:                                     

Vi er med til at fremme medarbejdernes sundheds- og helbredsforhold ved at kombinere indsatsen for et bedre arbejdsmiljø med initiativer, der er rettet mod en sundere livsstil og øget trivsel.

Måden, hvorpå virksomheden arbejder med sundhedsfremme, er fastlagt ud fra virksomhedens og medarbejdernes ønsker samt virksomhedens muligheder. På den baggrund har virksomheden lavet en politik om sundhedsfremme. Kopi af politikken er vedlagt denne erklæring.

Vores arbejde med sundhedsfremme rækker ud over de danske lovkrav på arbejdsmiljøområdet.

Arbejdsforhold – inkl. ulykker

Vi sikrer, at:

Produktionen i alle led er planlagt og tilrettelagt, så den foregår på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde.

Arbejdet på virksomheden foregår under hensyntagen til bl.a. følgende forebyggelsesprincipper:

  • Risici bekæmpes ved kilden.
  • Arbejdet tilpasses så vidt muligt den enkelte medarbejder, hvad angår bl.a. udformningen af arbejdspladsen og valg af arbejdsudstyr samt arbejds- og produktionsmetoder.
  • Monotont arbejde og ensidigt belastende arbejde (EBA) begrænses, så helbredspåvirkningen af et sådant arbejde mindskes.
  • Der anvendes ikke konstruktioner og arbejdsmetoder, som kan udgøre en væsentlig fare for medarbejderne ved arbejdets udførelse.

Vi udarbejder løbende skriftlige vurderinger af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen. Alle arbejdsmiljø forhold er inddraget i arbejdspladsvurderingen, ligesom virksomhedens ansatte inddrages i processen.

Vi er bekendt med og respekterer reglerne om sunde og sikre arbejdsforhold, som de udtrykkes i den danske lovgivning i bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø, lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, bekendtgørelse om arbejdets udførelse nr. 559 af 17. juni 2004 med senere ændringer samt i bekendtgørelse om unges arbejde nr. 239 af 6. april 2005 med senere ændringer.

Den danske lovgivning er i overensstemmelse med EU direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EU direktiv 89/654/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdsstedet, EU direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen, ILO konvention nr. 155 af 22. juni 1981 om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, ILO konvention nr. 182 af 17. juni 1999 om de værste former for børnearbejde, ILO konvention nr. 138 af 26. juni 1973 om minimumsalder.

De danske myndigheder kontrollerer, at virksomheden overholder de danske arbejdsmiljøregler. Ansatte der mener, at deres rettigheder bliver krænket, har adgang til domstolene. Hvis virksomheden overtræder arbejdsmiljøreglerne, kan de ansvarlige straffes med bøde eller fængsel.

Arbejdstid og hvile

Vi sikrer, at:

  • Den maksimale ugentlige arbejdstid er på gennemsnitligt 48 timer inkl. overarbejde.
  • Den ansatte får mindst 11 timers hvile pr. døgn.
  • Der mindst er et hviledøgn pr. uge.
  • Den ansatte har ret til en pause, hvor arbejdspladsen kan forlades, hvis arbejdsdagen er længere end 6 timer.
  • Natarbejdere ikke arbejder mere end gennemsnitligt 8 timer pr. døgn.
  • Natarbejdere tilbydes regelmæssig lægeundersøgelse, og at natarbejdere tilbydes andet arbejde snarest muligt, hvis deres sundhed belastes af natarbejdet.
  • Den ansatte har ret til mindst 4 ugers betalt ferie.

Vi er bekendt med og respekterer de ansattes rettigheder med hensyn til arbejdstid, hvile og ferie, som det udtrykkes i bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø, lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 og i bekendtgørelse om lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, bekendtgørelse nr. 896 af 24. oktober 2004.

Den danske lovgivning er i overensstemmelse med EU’s arbejdstidsdirektiv 93/104/EF af 23. november 1993, EU’s arbejdstidsdirektiv 03/88/EF af 4. november 2003, FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder af 16. december 1966, ILO konvention nr. 14 af 17. november 1921 om ugentlig hviledag samt ILO konvention nr. 106 af 26. juni 1957 om ugentlig fritid i handel og kontor.

De danske myndigheder kontrollerer, at virksomheden overholder den danske lovgivning på området. Ansatte der mener, at deres rettigheder bliver krænket, har adgang til domstolene. Hvis virksomheden overtræder reglerne, kan de ansvarlige blive straffet med bøde eller fængsel.

Arbejdsmiljø belysning

Vi sikrer, at:

Den enkelte medarbejders arbejdsplads er konstrueret, indrettet og kan anvendes, så arbejdet kan udføres uden, at lysforholdene medfører gener. Det betyder, at:

  • Der altid er lys nok til at arbejde, og at færden kan foregå forsvarligt.
  • Belysningen alle steder er tilpasset det arbejde og den færdsel, der foregår, så risiko for ulykker undgås.
  • Arbejdsrum har en sådan tilgang af dagslys, at de er velbelyste. Vinduer og ovenlys er udført, placeret og eventuelt afskærmet, så de ikke medfører blænding, overophedning eller generende kuldenedfald.
  • Der er tilstrækkelig almen belysning i arbejdsrummet og passende særbelysning på den enkelte medarbejders arbejdsplads, så arbejdet kan foregå forsvarligt og i hensigtsmæssige arbejdsstillinger.
  • Den kunstige belysning med hensyn til lysfordeling, lysstyrke og lyskvalitet er tilpasset arbejdets art og arbejdsrummets farver.

Vi er bekendt med og respekterer reglerne om belysning på arbejdspladsen, som de udtrykkes i den danske lovgivning i bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø , lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005.

Den danske lovgivning er i overensstemmelse med EU direktiv 89/654/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdsstedet.

De danske myndigheder kontrollerer, at virksomheden overholder de danske arbejdsmiljøregler. Ansatte der mener, at deres rettigheder bliver krænket, har adgang til domstolene. Hvis virksomheden overtræder arbejdsmiljøreglerne, kan de ansvarlige straffes med bøde eller fængsel.

Byggeri skal overholde byggelovgivningens (byggelovens og bygningsreglementets)  bestemmelser. Efter byggeloven påhviler det den til enhver tid værende ejer af en ejendom at sørge for, at bygningen er lovlig, og at ulovlige forhold lovliggøres. Hvis et ulovligt forhold ved en bygning består i ulovligt brug af bygningen, påhviler pligten tillige brugeren.

Efterkommer ejeren eller brugeren ikke et påbud meddelt af kommunalbestyrelsen om at berigtige et ulovligt forhold, kan der ved dom pålægges ejeren eller brugeren tvangsbøder. Overholdes et påbud ikke, eller berigtiges det ulovlige forhold ikke på trods af pålæg om dagsbøder, kan kommunalbestyrelsen berigtige det ulovlige forhold på ejerens eller brugerens bekostning.

Den der overtræder byggelovgivningen kan desuden blive straffet herfor med bøde.

Børnearbejde

Vi sikrer i vores arbejdsmiljø, at:

  • Alle ansatte er fyldt 13 år.
  • Ansatte mellem 13 og 15 år kun udfører let arbejde.
  • Ansatte mellem 13 og 15 år maksimalt arbejder to timer dagligt.
  • Forældre til ansatte mellem 13 og 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, oplyses om arbejdet og de forhold, som arbejdet udføres under.
  • Ansatte under 18 år ikke udfører farligt arbejde eller arbejder om natten.
  • Alle lærlinge på virksomheden er over 15 år og arbejder som led i deres uddannelse.

Vi er bekendt med og respekterer forbuddet mod børnearbejde, som det udtrykkes i bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø, lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 og i bekendtgørelse om unges arbejde nr. 239 af 6. april 2005.

Den danske lovgivning er i overensstemmelse med EU direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen, FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder af 16. december 1966, ILO konvention nr. 138 af 26. juni 1973 om minimumsalder, ILO konvention nr. 182 af 17. juni 1999 om de værste former for børnearbejde samt FN’s børnekonvention af 20. november 1989.

De danske myndigheder kontrollerer, at virksomheden overholder den danske lovgivning på området. Ansatte, der mener, at deres rettigheder bliver krænket, har adgang til domstolene. Hvis virksomheden overtræder reglerne, kan de ansvarlige blive straffet med bøde eller fængsel.  

Minimering af emballage

Vi sikrer, at:

Vi har minimeret mængden af anvendt emballage i det omfang, det er muligt.

Vi er bekendt med og overholder de danske miljøkrav til virksomhedens emballage, som de udtrykkes i den danske lovgivning i bekendtgørelse om visse krav til emballager, BEK nr. 1049 af 10. november 2011.

Den danske lovgivning er i overensstemmelse med EU direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald med ændringer.

Miljøstyrelsen fører tilsyn med, at emballage, der markedsføres i Danmark, lever op til de danske miljøkrav. Hvis virksomheden overtræder de danske regler for emballage, kan de ansvarlige straffes med bøde.

Miljøhensyn for virksomheder uden miljøgodkendelsespligt

Vi sikrer, at:

  • Vi følger miljømyndighedernes retningslinjer og påbud om beskyttelse af vand, luft, jord, forebyggelse af uheld samt udsendelse af støj.
  • Vi løbende søger at vurdere, om evt. udledninger til miljøet kan reduceres ved kilden.
  • Vi er bekendt med og overholder krav fra de myndigheder, der kontrollerer virksomhedens miljøforhold.

Vi er bekendt med og overholder dansk lovgivning, som den kommer til udtryk i miljøbeskyttelsesloven, LBK nr. 879 af 26. juni 2010 med efterfølgende ændringer.

De danske miljømyndigheder fører tilsyn med virksomhedernes miljøforhold. Hvis virksomheden overtræder vilkår i miljømyndighedernes påbud, kan de ansvarlige straffes med bøde og i skærpende tilfælde med fængsel op til to år.

Farlige stoffer i arbejdsmiljø

Vi sikrer, at:

Medarbejdernes arbejde med farlige stoffer på virksomheden – herunder fremstilling, opbevaring, anvendelse og håndtering – sker på en sundhedsmæssig forsvarlig og sikker måde. Det betyder bl.a., at der for hvert farligt stof eller materiale er udarbejdet en forståelig arbejdspladsbrugsanvisning, som indeholder alle nødvendige oplysninger (forholdsregler, førstehjælp mv.).

Desuden gælder det, at:

  • Brugsanvisningerne er ajourførte og udleveret til de ansatte, og at de ansatte har fået effektiv instruktion i dem.
  • Alle relevante ansatte er vejledt i brugen af stoffet eller materialet.
  • Det nødvendige førstehjælpsudstyr er til rådighed og klar til brug.
  • Ingen børn under 18 år arbejder med farlige stoffer.

Vi er bekendt med og respekterer reglerne om håndtering af farlige stoffer, som de udtrykkes i den danske lovgivning i bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø , lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005.

Den danske lovgivning indeholder bestemmelser i overensstemmelse med EU direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer, EU direktiv 98/24/EF om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser, EU direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen, ILO konvention nr. 138 af 26. juni 1973 om minimumsalder, ILO konvention nr. 155 af 22. juni 1981 om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og ILO konvention nr. 182 af 17. juni 1999 om de værste former for børnearbejde.

De danske myndigheder kontrollerer, at virksomheden overholder de danske arbejdsmiljøregler. Ansatte, der mener, at deres rettigheder bliver krænket, har adgang til domstolene. Hvis virksomheden overtræder arbejdsmiljøreglerne, kan de ansvarlige straffes med bøde eller fængsel.

Foreningsfrihed

Vi sikrer, at:

  • Vi ikke lægger vægt på eller på anden måde træffer beslutninger, der er påvirket af den ansattes tilhørsforhold til en fagforening eller anden forening.
  • Vi ikke forsøger at påvirke de ansatte til at være eller til ikke at være medlem af en bestemt fagforening.
  • Tillidsrepræsentanter gives særlig beskyttelse i varetagelsen af deres hverv.
  • Vi ikke blander os i, hvilke fagforeninger eller andre foreninger der bliver dannet på arbejdspladsen.
  • Ansatte ikke bliver afskediget på grund af deres tilhørsforhold til en fagforening.
  • En bestemt fagforening ikke bliver favoriseret.
  • Retten til kollektiv forhandling bliver respekteret.
  • Valgte tillidsrepræsentanter for de ansatte gives særlig beskyttelse mod afskedigelse.

Vi er bekendt med og respekterer medarbejdernes ret til at organisere sig og indgå i kollektive forhandlinger, som det blandt andet udtrykkes i lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 424 af 8. maj 2006, samt ved hovedaftalerne mellem arbejdsmarkedets parter, jf. bl.a. hovedaftalen mellem LO og DA fra 1973.

Den danske lovgivning og hovedaftalen mellem arbejdsmarkedets parter er i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention af 4. november 1950, FN’s konvention om civile og politiske rettigheder af 16. december 1966, FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder af 16. december 1966, ILO konvention nr. 87 af 9. juli 1948 om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig, ILO konvention nr. 98 af 1. juli 1949 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger, ILO konvention nr. 111 af 25. juni 1958 om diskrimination, ILO konvention nr. 135 af 23. juni 1971 om beskyttelse af arbejdstagerrepræsentanter mv.

Ansatte, der mener, at deres rettigheder bliver krænket, har adgang til at indbringe sag for domstolene. Hvis virksomheden overtræder reglerne, kan virksomheden blive pålagt at betale godtgørelse til den ansatte.

Forskelsbehandling

Vi sikrer, at:

  • Der i virksomheden ikke udøves forskelsbehandling som følge af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, national oprindelse, social oprindelse, etnisk oprindelse, alder eller handicap.
  • Der i virksomheden ikke udøves forskelsbehandling i forbindelse med ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse, fastsættelse af løn, fastsættelse af arbejdsvilkår eller ved kompetenceudvikling. Alle beslutninger vedrørende ansættelse, forfremmelse, afskedigelse, løn og andre arbejdsvilkår baseres på relevante og objektive kriterier.

Vi er bekendt med og respekterer forbuddet mod forskelsbehandling, som det udtrykkes i bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., lovbekendtgørelse nr. 1349 af 16. december 2008 og bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v., lovbekendtgørelse nr. 734 af 28. juno 2006.

Den danske lovgivning er i overensstemmelse med EU direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om etnisk ligebehandling. EU direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv. EU direktiv 2004/113/EF om kønsligestilling i forbindelse med varer og tjenesteydelser. EU direktiv 2006/54EF af 5.juli2006 om ligebehandling på kønsområdet. Den europæiske menneskerettighedskonvention af 4. november 1950, FN Konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination af 21. december 1965, FN konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder af 18. december 1979, ILO konvention nr. 100 af 29. juni 1951 om ligeløn, ILO konvention nr. 111 af 25. juni 1958 om diskrimination, ILO konvention nr. 169 af 27. juni 1989 om oprindelige folk.

De danske myndigheder kontrollerer, at virksomheden overholder den danske lovgivning på området. Ansatte der mener, at deres rettigheder bliver krænket, har adgang til domstolene. Ansatte, der mener sig udsat for forskelsbehandling, kan også få behandlet deres klage i ligebehandlingsnævnet. Hvis virksomheden –overtræder reglerne, kan de ansvarlige blive straffet med bøde eller fængsel, og den ansatte kan få tilkendt en godtgørelse.

Korruption i arbejdsmiljø

Vi sikrer, at:

Ingen af virksomhedens medarbejdere giver uberettigede fordele til danske, udenlandske eller internationale embedsmænd eller ansatte i det private. Ingen af virksomhedens medarbejdere modtager uberettigede fordele.

Vi er bekendt med og respekterer reglerne om korruption, som de udtrykkes i bekendtgørelse af straffeloven, lovbekendtgørelse nr. 1028 af 22. august 2013, §§ 122, 144, og 299.2.

Den danske lovgivning er i overensstemmelse med europarådets strafferetskonvention mod korruption og OECD’s konvention om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med internationale forretningstransaktioner samt FN’s konvention mod korruption (UNCAC).

De danske myndigheder straffer overtrædelser af de danske regler om korruption med bøde eller fængsel. Dette kan også gælde, hvis den strafbare handling foretages i udlandet.

Løn og ansættelsesforhold

Vi sikrer, at:

  • Alle ansatte får en minimumsløn, som er i overensstemmelse med internationale standarder.
  • Alle ansatte senest 1 måned efter ansættelsesforholdets begyndelse får skriftlige oplysninger om løn, arbejdssted, arbejdets indhold, rettigheder mht. betalt ferie, opsigelsesvarsler, lønforhold, arbejdstid og evt. kollektive overenskomster.
  • Alle ansatte i virksomheden har mindst 25 dages betalt ferie om året, jf. de danske regler.
  • Alle ansatte, der arbejder i en kortere periode, optjener ferie, og at ferien afstemmes med længden af ansættelsen

Vi er bekendt med og respekterer de danske krav om lønforhold, goder og ansættelsesbetingelser, som de udtrykkes i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, lovbekendtgørelse nr. 1011 af 15. august 2007, ferieloven, lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004, Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov, lovbekendtgørelse nr. 734 af 28. juni 2006, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven, jf. lov nr. 566 af 9. juni 2006).

Den danske lovgivning er i overensstemmelse med EU direktiv 91/533/EØF af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet, FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder af 16. december 1966, FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder af 18. december 1979, ILO konvention nr. 52 om årlig ferie med løn.

Ansatte, der mener, at deres rettigheder bliver krænket, har adgang til at indbringe sag for domstolene. Hvis virksomheden overtræder reglerne, kan virksomheden blive pålagt at betalte en godtgørelse til den ansatte, samt efterbetaling af manglende løn.

Psykisk arbejdsmiljø

Vi sikrer, at:

  • Der er minimal risiko for fysiske eller psykiske helbredsforringelser ved arbejdet.
  • Der er foretaget en vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed. Vurderingen er lavet for alle led af arbejdet og er med til at sikre, at arbejdet sker på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde.
  • Ensidigt belastende arbejde, som medfører fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse på kort eller lang sigt, undgås eller begrænses.
  • Arbejdstempoet er således, at det ikke medfører fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse på kort eller lang sigt.
  • Isoleret arbejde, som kan medføre fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse, undgås eller begrænses.
  • Arbejdet ikke medfører risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning, herunder seksuel chikane.

Vi er bekendt med og respekterer reglerne om psykisk arbejdsmiljø, som de udtrykkes i den danske lovgivning i bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø , lovbekendtgørelse nr. 268 of 18. marts 2005.

Den danske lovgivning er i overensstemmelse med EU direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.

De danske myndigheder kontrollerer, at virksomheden overholder de danske arbejdsmiljøregler. Ansatte, der mener, at deres rettigheder bliver krænket, har adgang til domstolene. Hvis virksomheden overtræder arbejdsmiljøreglerne, kan de ansvarlige straffes med bøde eller fængsel.

Sikre bygninger

Vi sikrer, at:

Alle bygninger, anlæg, arealer m.v., som virksomhedens ansatte har adgang til i forbindelse med deres arbejde, er indrettet, konstrueret og anvendt på en sådan måde, at de ikke medfører risici for de ansattes sikkerhed og sundhed.

Det betyder bl.a., at:

  • Arbejdsstedet er indrettet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra en vurdering af de arbejdsmiljøforhold, som kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.
  • Arbejdsstedet er indrettet, så der er mulighed for flugt og redning af personer ved brand og andre ulykker.
  • Arbejdsstedet er indrettet, så bygningerne er stabile og sikre

Vi er bekendt med og respekterer reglerne om sikre bygninger, som de udtrykkes i den danske lovgivning i bekendtgørelse af byggelov, lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14. oktober 2010, med senere ændringer, bygningsreglementet bekendtgørelse 810 af 28. juni 2010 med senere ændringer og i bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø , lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005.

Den danske arbejdsmiljølovgivning er i overensstemmelse med EU direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EU direktiv 89/654 EØF af 30. november om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdsstedet og ILO konvention nr. 155 af 22. juni 1981 om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.

De danske myndigheder kontrollerer, at virksomheden overholder de danske arbejdsmiljøregler. Ansatte der mener, at deres rettigheder bliver krænket, har adgang til domstolene. Hvis virksomheden overtræder arbejdsmiljøreglerne, kan de ansvarlige straffes med bøde eller fængsel.

Byggeri skal overholde byggelovgivningens (byggelovens og bygningsreglementets)  bestemmelser. Efter byggeloven påhviler det den til enhver tid værende ejer af en ejendom at sørge for, at bygningen er lovlig, og at ulovlige forhold lovliggøres. Hvis et ulovligt forhold ved en bygning består i ulovligt brug af bygningen, påhviler pligten tillige brugeren.

Efterkommer ejeren eller brugeren ikke et påbud meddelt af kommunalbestyrelsen om at berigtige et ulovligt forhold, kan der ved dom pålægges ejeren eller brugeren tvangsbøder. Overholdes et påbud ikke, eller berigtiges det ulovlige forhold ikke på trods af pålæg om dagsbøder, kan kommunalbestyrelsen berigtige det ulovlige forhold på ejerens eller brugerens bekostning.

Den der overtræder byggelovgivningen kan desuden blive straffet herfor med bøde.

Spisefaciliteter og drikkevand

Vi sikrer, at alle ansatte har:

  • Adgang til spiseplads med forsvarlige hygiejniske forhold.
  • Mulighed for at opbevare medbragt mad og drikke sundhedsmæssigt forsvarligt samt mulighed for at opvarme mad og drikke.
  • Adgang til drikkevand under udførelsen af arbejdet.

Vi er bekendt med og respekterer reglerne om adgang til spisefaciliteter, som de udtrykkes i den danske lovgivning i bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø , lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005.

Den danske lovgivning er i overensstemmelse med EU direktiv 89/654/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdsstedet.

De danske myndigheder kontrollerer, at virksomheden overholder de danske arbejdsmiljøregler. Ansatte, der mener, at deres rettigheder bliver krænket, har adgang til domstolene. Hvis virksomheden overtræder arbejdsmiljøreglerne, kan de ansvarlige straffes med bøde eller fængsel.

Arbejdsmiljø temperatur

Vi sikrer, at:

  • Vores arbejdspladser er konstrueret, indrettet og anvendt, så arbejdet kan udføres, uden at temperaturen giver de ansatte gener.
  • Temperaturen i arbejdsrummene er tilpasset de ansattes arbejdsmetoder og deres fysiske belastning.
  • Temperaturforholdene i arbejdsrummet er uden generende temperaturforskelle.

Vi er bekendt med og respekterer reglerne om temperatur på arbejdspladsen, som de udtrykkes i den danske lovgivning i bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø , lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005.

Den danske lovgivning er i overensstemmelse med EU direktiv 89/654/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdsstedet.

De danske myndigheder kontrollerer, at virksomheden overholder de danske arbejdsmiljøregler. Ansatte, der mener, at deres rettigheder bliver krænket, har adgang til domstolene. Hvis virksomheden overtræder arbejdsmiljøreglerne, kan de ansvarlige straffes med bøde eller fængsel.

Tvangsarbejde

Vi sikrer, at:

  • Der ikke anvendes tvang, trusler eller disciplinære midler med det formål at tvinge folk til at arbejde.
  • Vi ikke anvender gældsslaveri eller transport af mennesker med det formål at tvinge dem til at arbejde.
  • Vi ikke samarbejder med andre virksomheder, der anvender tvangsarbejde eller tilbageholder identifikationspapirer eller løn fra de ansatte med det formål at tvinge de ansatte til at arbejde.
  • Vores ansatte frit kan forlade arbejdspladsen uden at blive holdt tilbage.

Vi er bekendt med og respekterer forbuddet mod tvangsarbejde, som det kommer til udtryk i bekendtgørelse af straffeloven, lovbekendtgørelse nr. 1028 af 22. august 2013.

Den danske lovgivning er i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention af 4. november 1950, FN’s konvention om civile og politiske rettigheder af 16. december 1966, ILO konvention nr. 29 af 28. juni 1930 om tvangsarbejde, ILO konvention nr. 105 af 25. juni 1957 om afskaffelse af tvangsarbejde.

De danske myndigheder kontrollerer, at virksomheden overholder den danske lovgivning på området. Ansatte, der mener, at deres rettigheder bliver krænket, har adgang til domstolene. Hvis virksomheden overtræder reglerne, kan de ansvarlige blive straffet med bøde eller fængsel.

Uddannelse af medarbejdere

Vi sikrer, at:

Vores medarbejdere uddannes i almen sundhed og sikkerhed. Det betyder bl.a., at:

  • Hver enkelt af virksomhedens ansatte, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed, får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på en farefri måde.
  • De ansatte får oplysninger om de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde.
  • Vi betaler omkostningerne til oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på en farefri måde.
  • Oplæringen og instruktionen foregår i arbejdstiden.
  • Virksomheder med flere end 9 ansatte har et særligt uddannelsesprogram for både medarbejderrepræsentanter og arbejdsledere, som indgår i virksomhedens arbejdsmiljøorganisation.

Vi er bekendt med og respekterer reglerne om uddannelse af medarbejdere i sundhed og sikkerhed, som de udtrykkes i den danske lovgivning i bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø , lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med senere ændringer.

Den danske lovgivning er i overensstemmelse med EU direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EU direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen, ILO konvention nr. 155 af 22. juni 1981 om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, ILO konvention nr. 138 af 26. juni 1973 om minimumsalder og ILO konvention nr. 182 af 17. juni 1999 om de værste former for børnearbejde.

De danske myndigheder kontrollerer, at virksomheden overholder de danske arbejdsmiljøregler. Ansatte, der mener, at deres rettigheder bliver krænket, kan klage til Arbejdstilsynet. Hvis virksomheden overtræder arbejdsmiljøreglerne, kan de ansvarlige straffes med bøde eller fængsel.

Udluftning og ventilation

Vi sikrer, at:

  • Vores arbejdspladser er konstruerede, indrettede og anvendt således, at arbejdet kan udføres, uden at udluftnings- og ventilationsforholdene giver de ansatte gener.
  • Der er etableret mekanisk udsugning ved de arbejdssteder, hvor det ikke kan forhindres, at der udvikles sundhedsskadelige luftarter, støv eller generende røg.
  • På arbejdssteder, hvor sundhedsskadelige dampe og støv ikke kan fjernes effektivt ved hjælp af ventilation, foregår arbejdsprocessen i et særligt rum eller kabine.

Vi er bekendt med og respekterer reglerne om udluftning og ventilation, som de udtrykkes i den danske lovgivning i bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø , lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005.

Den danske lovgivning er i overensstemmelse med EU direktiv 89/654/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdsstedet.

De danske myndigheder kontrollerer, at virksomheden overholder de danske arbejdsmiljøregler. Ansatte, der mener, at deres rettigheder bliver krænket, har adgang til domstolene. Hvis virksomheden overtræder arbejdsmiljøreglerne, kan de ansvarlige straffes med bøde eller fængsel.